Velkommen til Fashion Revolution Denmark!
Fashion Revolution er verdens største modeaktivistiske bevægelse baseret i 90 lande. Fashion Revolution arbejder for en mere social og miljøansvarlig modeindustri og ønsker en industri der vægter mennesker og miljø højere end profit. Noget af det som Fashion Revolution kræver er en leveløn til de mennesker der laver vores tøj. Vi håber at du vil gøre det samme. Skriv under nedenfor på vores Good Clothes, Fair Pay kampagne. Good Clothes, Fair Pay er en kampagne, der kræver en lov om leveløn på tværs af beklædnings-, tekstil- og fodtøjssektoren. Vi har brug for 1 million underskrifter fra EU-borgere for at presse på for lovgivning, der kræver, at virksomheder udfører due diligence efter levelønnen i deres forsyningskæder. DIN STEMME ER AFGØRENDE SKRIV UNDER NU!
På denne her side kan du få mere af vide om hvordan du støtter vores kampagne for fair lønninger i modeindustrien. Good Clothes Fair Pay.
Fashion Revolution er en global bevægelse af mennesker, der får modeindustrien til at fungere. Vi er mennesker, der bærer tøj. Og vi er mennesker, der skaber dem. Vi er designere, akademikere, forfattere, forretningsledere, politikere, brands, detailhandlere, marketingfolk, producenter, beslutningstagere, arbejdere og modeelskere. Vi er branchen, og vi er offentligheden. Vi er verdensborgere. Vi er Fashion Revolution, vi er dig!
Vi vil gøre bæredygtighed og social ansvarlig værdikæder til normen inden for tekstilproduktion. Transparens er et af vores kerneområder. Derfor kører vi kampagnen “Who Made My Clothes?” Hvert år under Fashion Revolution ugen i april omkring d.24 april. Fashion Revolution blev grundlagt på baggrund af det frygtelige kollaps d. 24. april 2013 af Rana Plaza bygningen i Bangladesh, som kostede 1138 tekstilarbejdere livet og mere end 2000 blev hårdt såret. På trods af at bygningen allerede havde slået revner dagene inden, og at man vidste at kollapset ville komme til at ske, blev tekstilarbejderne tvunget til at komme på arbejde. Det skylde det store pres fra tøjindustrien om at få leveret billigt tøj hurtigt og nemt. Denne katastrofe blev et symbol på de menneskerettighedsovertrædelser der kontinuerligt finder sted i modebranchen. Ved et højere niveau af transparens hos alle modebrands, kan vi sikre os, at det tøj vi køber, ikke er involveret i dårlige arbejdsforhold for tekstilarbejderne, men også at kemikalier som skader miljøet, ikke er blevet brugt. Pt. er modebranchen stadig uigennemsigtig og det er svært som forbruger at få de korrekte oplysninger om tøjets produktion.