Fair and Sustainable Textiles-koalitionen reagerer på tekstilstrategien
Europa-Kommissionen opstillede den 30. marts 2022 planer for at få bragt mere bæredygtighed til tekstilindustrien – en sektor, der stadig i vid udstrækning er underreguleret. Men civilsamfundsgrupper er bekymrede over, at den længe ventede tekst går glip af vigtige menneskerettighedsaspekter fra sit fokus. Da miljømæssig og social bæredygtighed er to sider af samme sag, er det en kæmpe forspildt mulighed, at et kapitel i EU’s strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler ser ud til at være gået tabt.
Tekstilprodukter sælges hurtigere end nogensinde før, hvilket lægger et kæmpe pres på vores klima, miljø og mennesker. Europas overforbrug af tøj, sko og husholdningstekstiler bruger op til 675 millioner tons råvarer hvert år, og dårlige arbejdsforhold og menneskerettighedskrænkelser er udbredt i den globale tekstilindustri. Mærker og detailhandlere har betydelig magt over deres forretningspartnere, hvilket resulterer i forsinkede betalinger, ensidige kontraktændringer og priser under produktionsomkostningerne.
Civilsamfundsgrupper – som længe har efterlyst en strategi, der tager en omfattende tilgang ved at tackle sektorens miljømæssige og sociale problemer sammen – udsender deres første reaktion på tekstilstrategien.
Valeria Botta, Environmental Coalition on Standards: “Tekstilsektoren har stort set været uberørt af EU’s bæredygtighedspolitikker. Beslutningen om at inkludere tekstiler under Sustainable Products Initiative er en virkelig milepæl. Vi har brug for tøj, der er designet til at blive brugt, repareret og elsket i lang tid, giftfrit og produceret på en fair og bæredygtig måde. De initiativer, der præsenteres nu, kan give den rigtige impuls til at transformere markedet ud over europæiske grænser. Hvis det endelige lovforslag viser dristige ambitioner, har vi håb om, at Europa virkelig vil holde tekstilindustrien til regnskab for dens enorme miljøpåvirkninger.”
Delphine Williot, Fashion Revolution: “EU-tekstilstrategien, der blev udgivet den 30. marts 2022, har ikke formået at fange tekstilindustriens bankende hjerte – de mennesker, der laver vores tøj. Mens bestræbelser på at løse nogle spørgsmål såsom overproduktion og overforbrug er en velkommen start på at imødegå industriens alvorlige miljøpåvirkning, så ved at kategorisere beklædningsarbejderes arbejde som ‘ufaglærte’, anerkender denne strategi ikke værdien af industriens arbejde. EU’s tekstilværdikæder vil ikke være virkelig bæredygtige i mangel af bestræbelser på at garantere foreningsfrihed og kollektive forhandlinger, som i sidste ende fører til fair løn for de mennesker, der laver vores tøj.”
Sergi Corbalán, administrerende direktør, Fair Trade Advocacy Office: “Hverken miljøaspekterne af beklædningsproduktion og menneskerettighederne for tekstilarbejdere eller bomuldsbønder vil blive forbedret, hvis de grundlæggende årsager til de største problemer i industrien ikke løses: INDKØBSPRAKSIS AF MÆRKER. Mærker bruger den ulige magtbalance mellem dem og deres leverandører til ensidigt at tvinge købspraksis til deres fordel, såsom at sætte indkøbspriser lavere end produktionsomkostningerne, korte leveringstider eller designændringer i sidste øjeblik. Disse indkøbspraksis klemmer marginerne på en fabrik, og efterlader dem lidt eller ingen plads til at investere i bæredygtig produktion eller arbejdsforhold, såsom et sikkert arbejdsmiljø eller levelønninger. Ved ikke at tage fat på spørgsmålet om urimelig handelspraksis, købspriser eller levelønninger og leveindkomster går “EU-strategien for bæredygtige og cirkulære tekstiler” glip af en stor brik i puslespillet med at gøre tekstilsektoren cirkulær, retfærdig og bæredygtig.”
Muriel Treibich, Clean Clothes Campaign International Office: “Da Europa-Kommissionen for nylig vedtog et forslag om due diligence for virksomheders bæredygtighed (CSDD) for at sikre, at virksomheder respekterer menneskerettighederne og miljøet i hele deres værdikæde, kunne EU’s tekstilstrategi have været stedet for øgede ambitioner for tekstil- og beklædningssektoren. Desværre er vi skuffede over at se, at EU’s tekstilstrategi blot henviser til igangværende politiske initiativer i stedet for at foreslå en vej frem til at tackle industriens udfordringer og særlige forhold – SMV’ers fremtræden, betydningen af levelønnen og leveindkomsten. Millioner af arbejdere, rygraden i denne globale tekstil- og beklædningsindustri, havde brug for mere fra Europa-Kommissionen.”
Ben Vanpeperstraete, Traidcraft Exchange: “Beklædningssektoren er notorisk uigennemsigtig, og der er et afgørende behov for mere gennemsigtighed. Adskillige virksomheder, store som små, sporer allerede deres værdikæde og offentliggør navne, adresser på direkte og indirekte producenter, spinderier og endda bomuldsmarker. Nu er det tid for regulatorer til at træde ind og udrulle en ambitiøs forpligtelse til kortlægning og offentliggørelse af forsyningskæden.
Sådan granulær gennemsigtighed kan og bør gå hånd i hånd med det digitale produktpas og bør være grundlaget for meningsfulde data om løn, vandforbrug, betalingsbetingelser osv.
Tamar Hoek, Solidaridad: “EU-strategien for bæredygtige tekstiler giver Europa-Kommissionen mulighed for at udvikle en holistisk tilgang til at tackle miljømæssige, sociale og kommercielle praksisser i tekstilforsyningskæden. Design og købspraksis har en indvirkning på arbejdsvilkårene, cirkulære forretningsmodeller løser ikke udnyttelse af arbejdere og landmænd eller fører til løn og indkomster at leve af. I strategien som præsenteret nu er den eneste måde at forbedre social bæredygtighed på gennem CSDDD. For at gøre tekstilindustrien virkelig bæredygtig er der behov for en holistisk tilgang, der ser på design, indkøb, produktion, forbrug og genbrug fra et socialt, miljømæssigt og kommercielt perspektiv. ”
Emily Macintosh, European Environmental Bureau: “Vi glæder os over, at tekstilstrategien indeholder klare planer for bindende regler for produktdesign, mål om at genbruge flere tekstilprodukter og for, at flere af de udtjente omkostninger ved tekstilaffald skal afholdes af producenterne. Men du kan ikke gøre fast fashion grøn. I dag har Europa-Kommissionen udpeget overproduktion som problemet ved at oplyse antallet af kollektioner, som mærker udsender hvert år. Nu er vi nødt til at sikre, at handlingerne i denne strategi omsættes til reel brancheansvar for alle virksomheder uanset størrelse, og at der ikke er nogen undtagelses klausuler, når det kommer til destruktion af varer og sikring af retfærdighed for arbejderne. ”
Mathieu Rama, RREUSE: “Selv om den indeholder opmuntrende initiativer såsom at udarbejde minimumskrav til økodesign for at forlænge levetiden for tekstilprodukter og sikre en andel af det foreslåede harmoniserede gebyr for udvidet producentansvar for affaldsforebyggelse og forberedelse til genbrug af tekstiler, undlader Kommissionen at forpligte sig til et mere beskyttende miljø for sociale virksomheder, der er aktive inden for indsamling, sortering, genbrug og videresalg af tekstiler. Vejledning og opmuntringer til medlemsstaterne vil ikke være nok i den henseende ”.
Judith Kirton-Darling, IndustriAll Europe: “For fagforeninger skal EU’s bæredygtige tekstilstrategi beskytte mennesker og planeten. Selvom der er mange velkomne miljøforanstaltninger i Kommissionens meddelelse om bæredygtige tekstiler, mangler det sociale element endnu en gang! Arbejdstagere er kernen i en bæredygtig og cirkulær tekstilsektor, og der er behov for konkrete tiltag for at sikre, at sektorens grønne omstilling er en retfærdig omstilling, hvilket betyder, at ingen arbejdere eller regioner efterlades. Vi vil fortsætte med at arbejde sammen med EU’s politiske beslutningstagere for at sikre, at arbejdstagere nyder godt af den grønne omstilling i tekstilsektoren, og vi ser frem til at spille en nøglerolle i tekstiløkosystemet Transition Pathway, som bør sætte europæiske arbejdere i centrum. ”
(Dette er en oversættelse af Fashion Revolutions egen artikel)
