Leveløn er ikke en luksus, det er en menneskeret. Bunker af stof, talløse tøjkollektioner og et konstant søgen efter nye udtryk og trends. Den globale modeindustri brager frem med en høj hastighed. En hastighed, der dog har sin pris. For hvem er menneskerne bag maskineriet. Hvordan arbejder de? Hvad tjener de? Og lever deres tilværelse overhovedet op til noget, vi i dag kan kalde værdigt?
Af Maria Valentin Matell

Symaskinen kører på tolvte time. Kroppen knuger af træthed. Konstant overbelastning. Lommen fyldes med 10 kroner, når dagen slutter. I Etiopien får en tekstilarbejder 26$ om måneden. Det svarer til 173 kroner. En løn, der på ingen måde retfærdiggør det udførte stykke arbejde, som ikke er unormal i branchen, og som kun svarer til knapt 3 procent af hvad danske studerende modtager i SU. En løn, der ikke kan betegnes som leveløn.

Leveløn forveksles ofte med minimumsløn, men i flere lande og industrier kan en almindelig arbejder ikke overleve på en minimumsløn. Leveløn tager i stedet afsæt i retten til et værdigt liv, hvor lønnen skal sikre et liv over fattigdomsgrænsen og dække basale behov som sundhed, mad og tag over hovedet. Retter vi blikket mod 14 af de større tøjproducerende lande, viser en undersøgelse, at den mindsteløn, der er skrevet ind i loven, ikke lever op til den anslåede leveløn. Fabrikker og virksomheder har derfor lovmæssigt intet krav om at udbetale en leveløn til deres ansatte. En problematik, der viser sig i hverdagen for mange af tekstil- og beklædningsarbejderne rundt i verden.

De fleste har ikke adgang til rent vand, sundhedspleje, råd til at bo i anstændige boliger eller at sende deres børn i skole. Det understreger, at en leveløn ikke er en luksus, det er en grundlæggende menneskeret. En ting er lønnen, en anden er arbejdet. Den internationale arbejdsorganisation ILO har længe udtrykt bekymring over, at den gennemsnitlige fabriksarbejder arbejder mere end 60 timer om ugen og i 88 procent af tilfældene mere end seks dage i træk. Og denne udfordring er ikke eksklusiv for udviklingslandene.

I flere EU-medlemsstater, særligt dem med stor tekstilsektor, der er mindstelønnen langt under det, vi betragter som en leveløn. Det ser vi for eksempel i Rumænien, hvor mindstelønnen kun svarer til 24% af levelønnen, i Polen kun 30% og i Bulgarien er de helt nede på 19%. At tjene en leveløn er en forudsætning for at bryde fattigdomscyklussen og dermed en nødvendighed for at leve op til menneskerettighederne – inklusiv retten til mad, bolig, sundhed, uddannelse og at støtte ligestillingen mellem køn. Menneskerettigheder, vi hos Fashion Revolution kæmper stærkt for, hvilket er derfor, vi ønsker at få indført en ny lovgivning om netop leveløn i EU. For længe har modeindustrien lovet at gøre det rigtige. Men det har de ikke, og nu kan vi ikke længere blot vente på deres tiltag.

Industrien skal reguleres og holdes ansvarlig. Vi opfordrer Europa-Kommissionen til at foreslå en lovgivning, der pålægger EU-baserede tekstilvirksomheder og virksomheder, der sælger tekstilprodukter på EU-markedet, at foretage nødvendig omhu med levelønninger i deres forsyningskæde. Men vi har brug for din hjælp!

Vi har netop nu lanceret vores ECI-kampagne, hvor vi skal indsamle mindst en million underskrifter til formålet. Underskrifterne bliver samlet blandt alle medlemslandene. Opnår vi 1 million underskrifter, sendes ECI til EU-Kommissionen til høring, og emnet tvinges til at komme på den politiske agenda. At bære ansvarligt produceret tøj betyder, at de mennesker, der har produceret det, modtager rimelig løn for deres arbejde, det betyder #GoodClothesFairPay
Vi har sammen brug for at tage ansvar.
Få din stemme hørt og sæt din underskrift her eller gør det her og samtidig læs mere om #GoodClothesFairPay kampagnen.

GoodClothesFairPay!

Læs mere om Fashion Revolution Denmark her!